Vedtægter for
det private fritidshjem Fuglsang, tilknyttet Sct. Georgsgildet i Farum, og beliggende Farum Hovedgade 84 i Furesø Kommune.
§ |
|
---|---|
1. |
Formål |
|
Stk. 1: Det private fritidshjem FUGLSANG, hvormed Furesø Kommune har indgået aftale i medfør af dagtilbudsloven § 52 stk. 4 er forpligtet til at følge lovens bestemmelser og de af de kommunale myndigheder fastsatte forskrifter.
|
|
Stk. 2: Fulgsangs formål er, i samarbejde med forældrene til Fuglsangs børn, at skabe et trygt og udviklende miljø, der kan supplere hjemmets opdragelse.
Gennem virke og leg skal der gives børnene mulighed for at fremme deres fantasi samt deres forståelse for mennesket, naturen og samfundet. Gennem samvær med andre børn og voksne skal barnets forståelse for samarbejde, hjælpsomhed og ansvarsfølelse fremmes.
|
|
Stk. 3: I henhold til Dagtilbudslovens §48, stk. 3 har forældrene gennem repræsentanter i bestyrelsen, gennem det årlige forældremøde samt gennem andre forældresammenhænge, som Fuglsang eller forældrene organiserer, indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene. |
2. |
Valg og sammensætning af Bestyrelsen |
|
Fuglsangs anliggender forestås af en bestyrelse bestående af: Med stemmeret: a. 5 medlemmer valgt af og blandt Fuglsangs forældre. Alle forældre med indskrevne børn i Fuglsang er valgbare og har valgret (se stk. 3). b. 2 medlemmer valgt af Sct. Georgs Gildet i Farum blandt gildets medlemmer. Alle medlemmer af Sct. Georgsgildet i Farum er valgbare og har valgret. c. 2 medlemmer valgt af Fuglsangs bestyrelse blandt tidligere Fuglsang-forældre. Alle forældre, der tidligere har haft indskrevne børn i Fuglsang, og som stadig er bosiddende i Farum er valgbare. Uden stemmeret: d. op til to af Fuglsangs medarbejdere, valgt af medarbejderstaben (ekskl. leder og souschef). e. Fuglsangs leder og Fuglsangs souschef. I forbindelse med valg i grupperne a, b og c, vælger hver gruppe minimum to suppleanter. Suppleanterne kan efter bestyrelsens bestemmelse deltage i bestyrelsesarbejdet, dog uden stemmeret. For gruppe d er det alene medarbejderstaben (ekskl. leder og souschef), der afgør, om man vil lade sig repræsentere i bestyrelsen, og om repræsentationen skal omfatte 1 eller 2 personer. |
|
|
|
Stk. 2: Bestyrelsen konstituerer sig selv, dog vælges formanden altid blandt gildemedlemmer eller tidligere Fuglsang-forældre. |
|
Stk. 3:
Forældrerepræsentanter kan kun indgå i bestyrelsen, så længe de har børn i Fuglsang. Fortsat arbejde i bestyrelsen kan dog ske i indtil 3 måneder efter dette tidspunkt, såfremt bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt
Såfremt et bestyrelsesmedlem fra Sct. Georgs Gildet eller forældrekredsen udtræder af bestyrelsen, indtræder den valgte suppleant i stedet. Udtræder flere bestyrelsesmedlemmer, end der er suppleanter til, afholdes inden 3 måneder efter udtrædelsen ekstraordinært valg i Sct. Georgs Gildet eller forældrekredsen med henblik på at tilvejebringe det fastsatte antal bestyrelsesmedlemmer i resten af valgperioden.
Udtræder en tidligere Fuglsang-forældre af bestyrelsen, vælger bestyrelsen et nyt medlem for den resterende valgperiode
Såvel ordinært som ekstraordinært valg af bestyrelsesmedlemmer fra forældrekredsen foreståes af Fuglsangs leder på et forældremøde, lederen indkalder.
Ved valg og afstemning afgives alene én stemme pr. indskrevet barn og pr. ledig plads i bestyrelsen. De forældre, der modtager det højeste antal stemmer er valgt.
|
3. |
Bestyrelsens arbejde og Ledelse af Fuglsang |
|
Bestyrelsen er ansvarlig for, at Fuglsang drives i overensstemmelse med:
|
|
Bestyrelsen i Fuglsang fastsætter i henhold til Dagtilbudslovens §49 principper for Fuglsangs arbejde og for anvendelsen af budgetrammen for Fuglsang.
Derudover varetager bestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægternes § 1. |
|
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
|
|
Bestyrelsen afholder mindst 4 møder årligt, normalt på Fuglsang. Møderne indkaldes af formanden eller på Formandens vegne af Fuglsangs leder med én uges varsel, så ofte hun/han finder det fornødent, eller såfremt mindst 3 medlemmer forlanger det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er til stede. Dagsorden udsendes samtidig med mødeindkaldelsen.
|
|
Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
|
|
I tilfælde af formandens afgang, bortrejse eller sygdom i længere tid, eller såfremt formanden ikke trods henstilling fra tre eller flere bestyrelsesmedlemmer indkalder til møde, kan tre medlemmer indkalde til møde, og bestyrelsen er da beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede, uanset formandens fravær.
|
|
Formanden kan væltes såfremt 2/3 af den samlede bestyrelse stemmer for det, hvorefter bestyrelsen vælger en ny formand blandt gildemedlemmer eller tidligere Fuglsang forældre i bestyrelsen.
|
|
Formanden leder forhandlingerne og drager omsorg for, at vedtagne beslutninger gennemføres. Han sørger for, at der tages referat af møderne, og at bestyrelsesmedlemmerne modtager en kopi kort tid efter det afholdte møde.
|
|
Til at forpligte Fuglsang i formuemæssige eller andre særlige situationer udover den daglige drift kræves underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem.
|
4. |
Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kræver enstemmighed i bestyrelsen samt Furesø Kommunes godkendelse før disse kan træde i kraft. Furesø Kommune skal så vidt muligt sikre, at Byrådet behandler ændringen på førstkommende Byrådsmøde.
Er der ikke enstemmighed men mindst 2/3, der stemmer for en vedtægtsændring i bestyrelsen, skal vedtægtsændringen bekræftes af et ekstraordinært indkaldt forældremøde. Her skal der mindst være 2/3 af de fremmødte stemmer, der stemmer for vedtægtsændringen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan ændringen gennemføres ved endnu et ekstraordinært forældremøde med simpelt flertal. |
5. |
Økonomi og handleplaner: Fuglsang udarbejder selv budget og regnskab, og begge indsendes til kommunen til orientering.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at det årsbudget, bestyrelsen har vedtaget, nøje overholdes. Eventuelle udgifter ud over de budgetterede kan kun afholdes, såfremt bestyrelsen kan acceptere dette
Når budgettet for det kommende år foreligger, udarbejder lederen en pædagogisk og økonomisk handleplan, der forelægges bestyrelsen til godkendelse.
På grundlag heraf varetager lederen med ansvar over for bestyrelsen den pædagogiske ledelse og den daglige drift og vedligeholdelse af Fuglsang.
Lederen er ansvarlig for den daglige regnskabsføring og følger de retningslinjer for daglig regnskabsføring, som bestyrelsen har godkendt.
Ændringer i den pædagogiske og økonomiske handleplan kan kun ske efter godkendelse fra bestyrelsen
Efter indhentet godkendelse fra bestyrelsen af sagkyndig og dennes honorar, kan lederen antage sagkyndig bistand til regnskabsføring.
|
6. |
Personale: |
|
Bestyrelsen ansætter/afskediger Fuglsangs leder og souschef.
Øvrigt, fast personale inden for gældende normer ansættes / afskediges af Fuglsangs leder efter forudgående godkendelse af bestyrelsen i henhold til Dagtilbudslovens §49.
Lederen er ansvarlig for ansættelse og afskedigelse af personalet efter gældende overenskomster på området.
Lederen ansætter og afskediger vikarer samt midlertidig personale og holder bestyrelsen underrettet herom.
|
7. |
Andet
|
|
I tilfælde af Fuglsangs ophør vil evt. formue efter indstilling fra bestyrelsen være at anvende til andet formål indenfor dagtilbudsområdet. Dette skal godkendes af Furesø Kommune.
|
|
Lederen er ansvarlig for, at der gennemføres mindst et forældremøde om året. Mindst 2 fra Bestyrelsen deltager i forældremøder.
|
|
Fuglsang er omfattet af Furesø Kommunes børnepolitik og de af Furesø kommune fastsatte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde, herunder krav til udarbejdelse af børnemiljøvurderinger.
|
|
Fuglsang indgår ikke i Furesø Kommunes forsyning, da kommunen ikke har anvisningsret til en plads i det private fritidstilbud. Det private fritidstilbud er et tilbud, der efter eget ønske vælges af forældrene.
|
|
Fuglsang følger som minimum de af Furesø Kommune fastlagte åbningstider, ferie og lukkedage som er gældende for Furesø Kommunes FFO. Fuglsang kan dog frit vælge at udvide sine åbningstider, holde mindre ferie eller have færre lukkedage end Furesø Kommunes FFO. Fuglsangs åbningstider, ferie og lukkedage fremgår altid af Fuglsangs hjemmeside.
|
|
Fuglsangs bestyrelse fastlægger og vedtager retningslinjer for optagelse, opsigelse og udmeldelse af børn i Fuglsang. Fuglsang følger som minimum de af Furesø Kommunes fastlagte retningslinjer for kommunale FFO. De til enhver tid eksisterende og vedtagne retningslinjer er offentliggjort på Fuglsangs hjemmeside.
|
|
Furesø Kommune giver tilskud til forældre, der får plads i Fuglsang, i henhold til aftalen med Fuglsang. Tilskuddet udbetales direkte til Fuglsang. Furesø Kommune er først forpligtet til at give tilskud fra det tidspunkt, hvor et barn er berettiget til dagtilbud under den kommunale forsyning.
|
|
Furesø Kommune er ikke ansvarlig for Fuglsangs økonomiske rentabilitet.
|
|
Fuglsang fastsætter og opkræver selv forældrenes egenbetaling. Der gælder ikke et lovbestemt loft for forældrebetaling.
Furesø Kommune giver i lighed med FFO-tilbuddet søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud samt tilskud af behandlingsmæssige årsager, såfremt Furesø Kommune vurderer, at der er behov herfor. Henvendelse herom skal ske til Furesø Kommune.
|
|
Overskud af den årlige drift vil alene kunne benyttes til afvikling af udestående lån optaget af Fuglsang eller i den fortsatte drift af Fuglsang.
|